Venteområderne på Røntgen afdelingen på Holbæk sygehus trængte til et løft. Vi har valgt at beklæde alle de orange døre med folie og fjerne overflødig skiltning på gangen. Dette forholdsvis lille greb vil gøre en kæmpe forskel. 

Dørerne med folie har fået en grafik der er skabt i samarbejde med personalet. Grafikken er abstrakt og referer til den type undersøgelse der foregår bag døren. Motiverne er forskellige og skaber variation ned af gangen.

For de sengeliggende patienter hænger vi de fineste himmelbilder op i loftet. Himmelfotografierne er den danske sommerhimmel tager over Bornholm, Als, Ask og Blåvand.

Den sidste montering af folie er lige på trapperne og så kommer der 'rigtige' fotos fra venteområderne.